Kronborg Slot

Hold dit arrangement i kongelige omgivelser

Kronborg er et af Nordeuropas mest betydningsfulde renæssanceslotte.

Det er Hamlets slot og er på Unescos liste over verdensarvssteder. Derfor er Kronborg en af Danmarks vigtigste kulturhistoriske seværdigheder. Og her kan du holde alt fra det lille forretningsmøde til den store gallafest, som konger og dronninger har gjort det gennem århundreder.

En række af slottets kamre er blevet moderniseret, så de danner fine rammer for møder, middage, foredrag, teambuilding og meget andet. Smukke lokaler, hvor nyt og gammelt inspirerer. Ydermere er de fire slotskamre placeret som en suite, men har også egen indgang. Det giver god fleksibilitet i anvendelsen, og mulighed for at inddrage omgivelserne i oplevelsen.

Kronborg i 2015 justeret priserne, så det er blevet billigere at leje eksempelvis Dansesalen.


Fakta om Kronborg Slot

  • Kronborg Slot har etableret møde- og konferencemuligheder i syv af dets rum med kapacitet fra 20 personer og op til 420.
  • Erik af Pommerns kammer er et rum, som faktisk er ældre end selve slottet, for Kronborg er bygget ovenpå den gamle middelalderborg, Krogen. Her er plads til 80 gæster.
  • Vinkælderen er en fantastisk ramme for et møde, et middagsselskab eller en reception. Her opbevarede kongen sin vinsamling. I vinkælderen er der plads til 140 gæster.
  • Dansesalen er Nordeuropas største Renæssancesal og er en enestående balsal. Den stod færdig i 1582, og har siden dannet rammen om en lang række kongelige fester. Det er først indenfor de sidste par år, at salen også har været tilgængelig for ikke-royale arrangementer. Salen er skabt til eksklusive arrangementer som konferencer, gallamiddage og fester. Salen kan rumme 420 gæster.

Læs vores online magasin

Her kan du blive inspireret af aktuelle artikler og læse mere om de enkelte mødesteder.

Få vores nyhedsbrev

Cirka hver anden måned sender vi nyhedsbrev ud med tips, tilbud og invitationer fra alle mødestederne.